Dagen i dag 17. juni 2019Se alle dagen i dag

  • 1996Thomas S. Kuhn
  • 1980Venus Williams
  • 1972Watergateskandalen
  • 1961Rudolf Nurejev
  • 1953Juniopstanden 1953
  • 1944Island
  • 1882Igor Stravinsky
  • 1682Karl 12
  • 1397Kalmarunionen
  • Gyldendal
    1996 - Thomas S. Kuhn

    Den amerikanske videnskabshistoriker og -filosof Thomas Samuel Kuhn døde, 73 år gammel. Kuhn hævder, at paradigmer er usammenlignelige, og at videnskab derfor ikke udvikler sig fremadskridende. Hovedværket er Videnskabens revolutioner.

  • 1980 - Venus Williams

    Den amerikanske tennisspiller Venus Williams blev født. Hun har vundet mange store turneringer, bl.a. Wimbledon fem gange. I 2000 vandt hun olympisk guld i single, og i 2000 og 2008 vandt hun olympisk guld i double sammen med søsteren Serena Williams.

  • Det Kongelige Bibliotek
    1972 - Watergateskandalen

    Fem mænd blev anholdt i Washington, D.C., da de forsøgte at plante aflytningsudstyr i Det Demokratiske Partis hovedkvarter. De viste sig at have forbindelser til Det Hvide Hus, og den efterfølgende politiske skandale førte til præsident Nixons afgang i utide.

  • Gyldendal
    1961 - Rudolf Nurejev

    Kirov-ballettens 23-årige superstjerne Rudolf Nurejev hoppede sensationelt af til Vesten under et gæstespil i Paris. Hans bravour og lidenskabelige fortolkning af klassisk koreografi gjorde ham senere til en af 1900-tallets største mandlige balletstjerner.

  • 1953 - Juniopstanden 1953

    Flere end 200.000 arbejdere og funktionærer strejkede i DDR pga. en økonomisk stramning, der bl.a. indebar nedgang i reallønnen. De østtyske myndigheder kunne ikke standse opstanden, hvorfor den sovjetiske besættelsesmagt skred ind. Opstanden blev nedkæmpet med militære midler, og ca. 50 mennesker menes dræbt.

  • Reykjavíks Fotografiske Museum
    1944 - Island

    Republikken Island blev oprettet. Øen havde siden 1200-tallet været under den norske krone og fra 1380, da Norge kom i union med Danmark, reelt en del af det danske monarki. Under 2. Verdenskrig blev øen besat af britiske styrker, hvilket islændingene udnyttede til at ophæve personalunionen og erklære Island for republik.

  • Tivoli Museet
    1882 - Igor Stravinsky

    Den russiske komponist Igor Stravinsky blev født. Han stiftede tidligt bekendtskab med opera- og koncertlitteraturen, da hans far var bassanger i Skt. Petersborg. Han kendes bl.a. for balletterne Ildfuglen og Le Sacre du printemps. Stravinsky døde i 1971.

  • AKG
    1682 - Karl 12

    Karl 12., konge af Sverige fra 1697, blev født. Hans regeringstid var præget af Store Nordiske Krig, hvor Karl i begyndelsen slog alle medlemmer af den fjendtlige koalition, Danmark, Rusland og Sachsen-Polen. Han døde i 1718 under en belejring i Norge.

  • Rigsarkivet
    1397 - Kalmarunionen

    Kalmarunionen mellem Danmark, Norge og Sverige trådte i kraft. Margrete 1.s 15-årige nevø Erik 7. af Pommern blev kåret til fælles unionskonge. Sverige frigjorde sig i lange perioder, og i 1524 frafaldt de danske konger endeligt kravet på dette rige.

Aktuel baggrundsviden

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danskes indhold stammer oprindelig fra Gyldendals forskellige leksika, primært Den Store Danske Encyklopædi, et dansk alment opslagsværk i 20 bind, udsendt 1994-2001 af forlaget Danmarks Nationalleksikon A/S, som var et datterselskab under Gyldendal. Supplementsbind 1-2 udkom i 2002 og 2006.

Onlineleksikonet Den Store Danske blev åbnet i 2009. I alt var der fra begyndelsen samlet mere end 161.000 artikler, alle redigeret og verificeret af førende danske fageksperter. Leksikonet blev indtil 2017 vedligeholdt, opdateret og udvidet af en redaktion.

2011-14 blev siden udvidet med ti fagværker, bl.a. Dansk Biografisk Leksikon, Danmarks Oldtid og Naturen i Danmark.

Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.


best cheap phone from china Basketball cheap anello backpack dgivning samt Køb Adidas Ncs Asian sex video BLACK FRIDAY NCS Shopping DEALS. Baseball BLACK FRIDAY NCS Shopping DEALS. cheap fjallraven backpack